Nordisk konferanse om leselyst og dybdelesing
I anledning Nordspråk-konferansen om leselyst og dybdelesing som finner sted den 15. november 2024, har vi tatt en prat med Lotte Prætorius, prosjektleder i Nordspråk.
Den 15. november 2024 arrangerer Nordspråk en konferanse på Nordatlantens Brygge i København om å styrke leselyst og fordypelse hos barn og unge. Programmet inkluderer presentasjoner og workshops fra nordiske forfattere, forskere og pedagoger. Blant bidragsyterne er også Troels Posselt fra Foreningen !les.
Les samtalen med arrangør og prosjektleder Lotte Prætorius under.
Hva kan vi forvente oss av programmet på årets konferanse?
– I kan forvente et meget stærkt og aktuelt program med den nyeste forskning og dugfrisk prisbelønnet litteratur. Deltagerne bliver også selv inddraget i programmet og skal prøve shared reading på egen krop og blive inspireret til at gribe læsningen an på alle mulige forskellige måder.
Hvem er målgruppen for konferansen?
– Det er primært lærere i grundskolen, ungdomsskolen og videregående skole, men der kommer også bibliotekarer og forlagsredaktører.
Er det noen spesielle høydepunkter du vil trekke frem fra programmet?
– For mig bliver højdepunkterne de to forfattere. Først er det den islandske forfatter Kristín Eiriksdottír, der fortæller om sin roman Tól, der var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Og den danske forfatter og tegner Jakob Martin Strid, der fortæller om sin billedbog ”Den fantastiske bus”, der netop har modtaget Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Ingen læselyst uden litteratur, men jeg glæder mig også til at høre om alle de nye læseinitiativer, der dukker op og ikke mindst til at mødes om litteraturen med en masse engagerede kolleger.
Programmet inneholder blant annet presentasjon av nyere forskning, prosjekter som kan bidra til leselyst og lesefordybelse, forfatterbidrag og en tale av generalsekretæren for Nordisk Ministerråd. I tillegg byr konferansen på to poster om Shared reading/Guidet fælleslæsning. Hvorfor har dere valgt å løfte frem denne metoden i årets program?
– Shared reading er en metode som bliver mere og mere populær, både fordi den styrker fællesskabet i læsningen, men også fordi den giver plads til, at vi møder litteraturen uden en facitliste. Det at opleve litteraturen i fællesskaber kan noget helt særligt, og det kan helt sikkert så nogle læsefrø hos de unge.
Har du selv noen tanker om hva som skal til for å styrke læselyst og læsefordybelse i Norden?
– I Norden har vi altid været kendte for at være et læsende folk, og det er så vigtigt, at vi holder fast i den identitet. Det kræver, at vi får mere tid i undervisningen, så læsningen kan foregå i et langsomt tempo, hvor der er tid til fordybelsen. Med fordybelsen er jeg sikker på, at læselysten også kommer. Det er også vigtigt at vælge værker, som eleverne kan spejle sig i, men samtidig har jeg også erfaring for, at eleverne gerne vil udfordres på bøger, der handler om andet end dem selv. Bøgerne må gerne være en dør ind til et ukendt land, som kan give ny indsigt og forståelse for andre mennesker omkring dem.
Til slutt: Har du et boktips?
– Som litteraturelsker, er det et spørgsmål, man altid har drømt om at få. Når man så får det, er det helt utroligt svært at svare enkelt på. Jeg ville gerne sige en dansk bog, men jeg er totalt norskofil og sluger al norsk litteratur. Jeg ved ikke, hvad det er I kan i Norge, men I er gode til det. Jeg har været meget optaget af Niels Fredrik Dahls ”Fars rygg”, som netop har modtaget Nordisk Råds litteraturpris og Frode Gryttens ”Den dag Nils Vik døde”, som fik Brageprisen. Jeg tror, det er noget med den melankolske og filosofiske tone, som jeg godt kan lide at flytte ind i. En bog, jeg dog altid vender tilbage til, er Sigrid Undsets ”Kristin Lavrandsdatter”, som jeg har læst flere gange på forskellige tidspunkter i mit liv. At genlæse bøger er en hel disciplin for sig, som jeg stærkt kan anbefale. Hvis jeg alligevel lige skal nævne én dansk roman, må det blive Solvej Balles ”Om udregning af rumfang”, som ikke slipper en igen. Der er en tid før og efter den roman! Hovedpersonen, Tara Selter, hænger fast i den 18. november, der går i loop, så hver dag vågner hun op til den samme dag. Det lyder dødssygt, men det er nervepirrende og eksistentielt angstprovokerende. Det kan være en god idé at aftale med nogen at læse den samtidig, da man virkelig har brug for at snakke med nogen om den undervejs, ellers kan man godt risikere at få mareridt om natten.
Programmet for Nordspråk-konferansen finnes her:
https://nordsprak.com/2024/09/06/nordspraak-konference-om-laeselyst-og-laesefordybelse-15-november-2024-i-koebenhavn/